Når man tænker på store danske firmaer, er IT-virksomheder ikke umiddelbart det, man finder flest af. Ikke desto mindre er den danske IT-gigant KMD blandt de førende i hele verden.

Med intet mindre end 3200 ansatte fordelt på flere afdelinger i København, Århus, Odense og Aalborg, er der tale om en større virksomhed, især med udgangspunkt i den almindelige danske målestok.

KMD har især bygget deres succes på egen softwareudvikling til både private virksomheder og især det offentlige. Men nu ser det ud til, at KMD ikke længere vil være en dansk ejet virksomhed. Giganten er nemlig blevet solgt til et japansk firma.

Adgang til vigtig teknologi

Det er især KMD’s erfaring og viden inden for softwareudvikling til det offentlige, der har lagt fundamentet for handlen. Danmark er som land kendt for at være førende inden for offentlig service og digitaliseringer, der virker.

Det er til dels KMD’s fortjeneste, og det er den teknologi, som japanerne er interesserede i. KMD overtages af en japansk virksomhed ved navn NEC, som ved hjælp af handlen får adgang til den teknologi samt de kompetencer og produkter, som har givet KMD vokseværk.

Omvendt er det også planten, at KMD skal kunne bruge det japanske firmas viden og kendskab til området med kunstig intelligens og det, der kaldes biometrik. KMD har inklusive gæld kostet 8 mia. danske kroner og vil blive optaget som datterselskab til de eksisterende NEC.

På vej mod fremtiden

Som den administrerende direktør for NEC har udtalt, er det planen, at KMD og NEC sammen skal stå stærkere på vejen mod fremtiden.

Meget tyder på, at de teknologier, som de to virksomheder har specialiseret sig i, kommer til at spille en væsentlig rolle for verdenssamfundets fortsatte udvikling, skriver søsterbloggen blog4two.dk.

Allerede i dag har KMD mere end 1500 kunder, hvoraf en del er udenlandske, og der omsættes årligt for mere end 5 milliarder kroner. Derfor kan man kun håbe på, at KMD i samarbejdet med NEC vil nå endnu længere og blive en stor spiller på fremtidens IT-scene.

Det er i hvert fald noget, der er værd at følge med i, efterhånden som teknologien udvikler sig og får en større og større indflydelse på vores alle sammens fremtid.