IC Company og DK Company bliver nu “connected” og får nu ejerforbindelse med hinanden. Fra konkurrent til et mere kollegialt forhold sker som en del af det DK Company opkøb af fire af IC Companys mærker, hvor betalingen lød på DKK 50 millioner samt en aktiepost på lige over 10 procent.

”Det har jeg slet ingen problemer med. Vi overtager jo den del af deres forretning, hvor vi tidligere har været konkurrenter. Grundlæggende vil vi fremad operere i forskellige segmenter,” siger Jens Poulsen, der er stifter, hovedaktionær og administrerende direktør i DK Company, til Børsen.

Jens Poulsen betragter ikke IC Companys som en direkte konkurrent.

”I dagligdagen ser vi ikke hinanden som konkurrenter, men vi er tæt på at være lige store spillere og nummer to og tre i Danmark nu. Vi ser hinanden som kolleger mere end som konkurrenter,” fortæller han til Berlingske Business. I samme forbindelse afviser han, at der skulle være planlagt yderligere samarbejde mellem de to virksomheder.

”Vi passer vores forretning, de passer deres. Vi sætter fuldt fokus på det, vi har købt, så der er ikke noget – udover en aktiepost – som binder tingene sammen,” siger Jens Poulsen.

Læs mere på mode-bloggen.dk.

Fælles tro på DK Company

Om aktieposten understreger han, at der er potentiale for, at DK Company kan vokse yderligere på europæisk niveau. ”Det betyder, at de også tror på, at vi kan vækste og blive blandt de førende i Europa, som vores ambition er, inden for det, vi kalder multi-brands, hvor man har flere aktiviteter,” siger Jens Poulsen. Han gør opmærksom på, at IC Companys kan sælge aktierne med det samme, hvis det er det, de vil, men det er ikke noget, han tror, kommer til at ske.

”Jeg tror, de regner med, at det er en god investering,” siger han.

Koncernchef i IC Companys, Mads Ryder, er ikke præcist klar over, om han overhovedet i den netop indgåede aftale har lov til at sælge sin aktiepost med det samme. Men aktien er heller ikke så likvid, at det er inde i billedet.

”En af vores folk kommer i bestyrelsen i DK Company, og vi tror, vi kan tilføre noget. Men vi har ikke været gode nok til at drive disse fire brands, som, vi tror, DK Company vil være. Jeg er sikker på, at de kan gøre det bedre end os. De har vist, at de er dygtige i mid market-segmentet,” fastslår han i en kommentar til Børsen.

Med DK Companys overtagelse af de fire brands vil alle IC Companys-medarbejdere, der arbejder med de fire mærker og i butikkerne, overgå til den nye ejer. Læs mere her.

Kilde er: Børsen og Berlingske Business