Børn bruger kroppen, når de undersøger ting og bevæger sig gennem deres omgivelser. Motorisk legetøj kan give anledning til at gentage bestemte bevægelser, fra at gribe en klods til at holde balancen på et ustabilt underlag. Det er ikke et løfte om en bestemt udvikling, men en mulighed for varieret leg med hænder og krop.
Store bevægelser kræver plads
Grovmotorisk leg involverer eksempelvis at kravle, rejse sig, skubbe, trille og hoppe. En tunnel kan invitere til bevægelse tæt ved gulvet, mens en stor blød bold kan skubbes eller rulles mellem to personer. Samme genstand kan bruges på flere måder, efterhånden som barnet får nye interesser og andre muligheder for at bevæge sig.
Pladsen omkring aktiviteten er en del af valget. En balancebane mellem hårde bordkanter stiller andre krav end leg på et ryddet gulv. Underlag, fri afstand og risiko for at glide bør passe til legen. Højde og fart ændrer også, hvor meget en voksen skal hjælpe, og om en aktivitet overhovedet egner sig til rummet.
Balance kan udforskes gradvist
Balancesten, en lav vippe eller en løbecykel stiller forskellige opgaver til kroppen. Nogle børn vil først se aktiviteten an, mens andre forsøger med det samme. Et lavt og overskueligt udgangspunkt giver mulighed for at lære bevægelsen at kende. Barnet kan vende tilbage til det samme forsøg uden, at sværhedsgraden hele tiden behøver at stige.
Små ændringer kan skabe variation: afstanden mellem trædestederne, retningen gennem en bane eller en opgave med at stoppe undervejs. Ændringen bør stadig være til at overskue for barnet. En voksen kan tilbyde en hånd uden at overtage hele bevægelsen, så barnet selv får mulighed for at mærke, hvordan vægten flyttes, og hvor fødderne placeres.
Hænderne har deres egne opgaver
Finmotorisk leg handler blandt andet om at gribe, slippe, dreje og placere ting. Store byggeklodser, en enkel puttekasse eller brikker med tydelige greb kan give forskellige udfordringer. Når en brik ikke passer første gang, kan barnet forsøge en anden retning. Dermed bliver håndens bevægelse forbundet med det, barnet ser og prøver at opnå.
Størrelse og modstand har betydning for, om legetøjet er til at bruge. En lille del kan være vanskelig at få fat i, og en meget stram samling kan afbryde legen. Dele skal være egnede til barnets alder og adfærd, herunder om ting kommer i munden. Et produkt til større børn bliver ikke passende alene, fordi en voksen sidder ved siden af.
Barnets interesse former legen
Et barn, der holder af dyr, kan have lyst til at føre figurer gennem en tunnel, mens et andet hellere vil bygge en vej. Opgaven med at bære, placere eller kravle opstår da som en del af fortællingen. Motorisk legetøj behøver derfor ikke ligne træningsudstyr for at give anledning til bevægelse eller gentagelse.
Gentagelser kan se ensformige ud for en voksen, men barnet kan være optaget af en lille forskel fra gang til gang. Det kan være klodsens placering eller tidspunktet, hvor bolden slippes. Pauser er også en del af legen. Når interessen forsvinder, kan materialerne vente til senere frem for at blive gjort til en opgave, der skal gennemføres.
Den voksne skaber rammerne
Legetøjets stand bør passe til den belastning, det udsættes for. Løse samlinger, revner og manglende dele kan ændre en aktivitet, som tidligere fungerede. Flytbare elementer skal stå stabilt, og en gynge eller lignende kræver en egnet montering. Producentens oplysninger om anvendelse og belastning er relevante for netop den model, der står i hjemmet.
Hverdagen rummer også bevægelse uden særligt legetøj, eksempelvis at samle bløde ting i en kurv eller bære en let pude hen til en anden. Et begrænset udvalg med flere anvendelser kan derfor give mange slags leg. Det væsentlige er, at barnet har mulighed for at undersøge bevægelser på en måde, der passer til dets aktuelle færdigheder og lyst.
