Diamantkunst er et kreativt håndværk, hvor små, facetslebne perler af plast eller harpiks sættes på et lærred og tilsammen danner et billede. Perlerne kaldes diamanter, fordi de glimter, når lyset rammer dem. Aktiviteten kræver ingen forkundskaber og kan udføres ved et bord i eget tempo. Her forklares, hvad diamantkunst er, hvordan man går frem, og hvilke ting der er gode at vide, før man går i gang.

Hvad er diamantkunst?

Princippet ligner at male efter tal, men i stedet for maling bruges små diamanter. Lærredet er trykt med et mønster af symboler, og hvert symbol svarer til en bestemt farve af diamant. Overfladen er dækket af et lag klæbemiddel, som holder diamanterne på plads, når de er trykket fast. Når alle felter er udfyldt, fremstår billedet som et mosaikværk med en glitrende overflade. Motiverne spænder fra landskaber og dyr til portrætter og abstrakte mønstre.

Materialer og værktøj

Et sæt indeholder normalt lærredet, poser med diamanter sorteret efter farve, en bakke, et applikatorværktøj og voks eller en klæbende pude, som diamanterne kan hæftes på, når de skal flyttes. Der findes to hovedtyper af diamanter: runde og firkantede. De runde er lettere at sætte på plads, mens de firkantede sidder tættere og giver et mere ensartet resultat. Størrelsen på lærredet varierer fra små motiver, som kan færdiggøres hurtigt, til store billeder, der tager mange timer. Et godt lys og en jævn bordplade gør arbejdet lettere.

Sådan arbejder man trin for trin

Først fjernes beskyttelsesfolien fra en del af lærredet, så kun det område, der arbejdes på, er åbent. Dernæst hældes diamanter i den farve, der skal bruges, ned i bakken. Med applikatoren samles en diamant op ad gangen, og den placeres i det rigtige felt og trykkes let ned. Mange arbejder sig igennem lærredet række for række eller felt for felt. Når en sektion er færdig, kan den presses fladt med en rulle eller en tung bog, så diamanterne sidder fast. Til sidst kan billedet indrammes, hvis man ønsker at hænge det op.

Hvorfor mange finder det tiltalende

Diamantkunst er blevet udbredt, fordi det er let at begynde på. Man behøver ikke tegnefærdigheder, for mønstret er forudbestemt, og det vigtigste er tålmodighed og en nogenlunde fast hånd. Mange oplever, at det rolige og repetitive arbejde virker afstressende, og at det er tilfredsstillende at se billedet vokse. Sammenlignet med nogle andre håndværk kræver det desuden relativt lidt udstyr, og det kan laves i små tidsrum, fx en halv time om aftenen.

Praktiske råd

Diamanterne bør holdes sorteret og lukkede i poser, så de ikke blandes, og lærredet bør opbevares fladt eller rullet løst, så det ikke knækker. Klæbelaget kan miste sin virkning, hvis det udsættes for støv, så det skal dækkes til mellem arbejdssessionerne. Fordi diamanterne er små, bør de holdes væk fra små børn og kæledyr. Hvis en diamant sidder skævt, kan den løftes af med pincetten og sættes på igen. Med en smule øvelse bliver bevægelserne hurtigere, og mange finder deres eget tempo, uden at det behøver at gå stærkt.